Prismet - uddrag fra teksten
Knud Friis, Arkitektfirmaet Friis & Moltke

Op gennem 50'erne lå der nogle store tømmerlader på det trekantede grundareal mellem Ceres og Den Gamle By. Men Vesterbro Trælast flyttede, laderne blev revet ned og grunden lå dumt og tomt hen som losseplads.

Den ny bebyggelse omfatter et højhus, et glastårn med form som et prisme. Tårnet er placeret i grundens spids. Prismet er blevet et vartegn med proportioner, der harmonerer med den virkelige bys silhuet, attraktivt at bo i med erhvervsarealer og en mageløs udsigt.